Bryllup

- opsætning & Makeup -

Med min store passion og med 10 års erfaring med brudehår og make-up, vil jeg sætte en ære i at hjælpe dig på din store dag. Det er en kæmpe nydelse og jeg føler mig privilegeret, når jeg får lov til at have sådan en indflydelse på en bryllupsdag.

Det er vigtigt, at du på din store dag føler dig tryg, og at du får lige det udtryk, som du ønsker dig. Jeg tilbyder en prøveopsætning, hvor vi sammen finder frem til det bedste resultat for dig. Det er både muligt, at komme i salonen og få sat dit hår på dagen, men jeg kører også gerne ud i Aarhus og omegn.

Nedenfor kan du se hvilke brudepakker du kan vælge.

Udover ovennævnte vil jeg altid vejlede dig i hår og hudpleje, eventuelt pynt og slør samt svare dig på alle dine tvivlsspørgsmål.

Når du vælger, at få lagt en make-up hos mig, er det her også vigtigt for mig, at få dig til, at føle dig som den bedste udgave af dig selv. Jeg har valgt, at bruge dansk produceret Tromborg, som ligger særlig vægt på naturlige bio-aktive ingredienser, økologi og grøn teknologi. Tromborgs make-up efterlader din hud med masser af pleje og naturlig glød.

Min søster, mor, veninde eller brudepige vil gerne styles, hvad koster det?

Gæstestylinger eller ekstra styling koster 1200,- pr. time. Timeprisen er gældende uanset om det er en lille eller stor styling af håret og/eller makeup. Jeg ønsker gerne at vide i god tid på forhånd, hvilken styling af håret der ønskes, så jeg kan være forberedt til selve dagen og komme hurtigst mulig igang med stylingen.

Skal jeg selv sørge for noget?

Nej, som udgangspunkt har jeg alt der skal bruges til din styling af håret og makeup. Er der behov for særlige ekstra ting såsom extensions, valk, en-dags vipper eller andet, aftaler vi det til din prøvesession. Du skal dog på bryllupsdagen selv sørge for hårpynt/blomster til håret og det læbeprodukt som du vil touch-up med i løbet af dagen/aftenen.

Hvad skal jeg have tænkt på inden prøvesessionen?

For at jeg kan imødekomme dine ønsker og tanker omkring din styling til den store dag, er inspirations billeder fra diverse sociale medier, en rigtig god ide at have med til prøvesession, Det kan sagtens være flere billeder af hårstylinger, som vi sammen finder din røde tråd igennem og så det passer til dig og din personlighed. Det samme gælder for makeuppen – Du kan sikkert finde inspiration der passer til dine forestillinger og ønsker, som vi sammen kan snakke ud fra og tilpasse dig. Jeg vejleder dig ift hårvask og valg af hårprodukter i forberedelserne op til din store dag. 

 

Hvad skal jeg sørge for på lokationen, hvis min styling ikke skal foregå i salonen på selve bryllupsdagen?

Når jeg kommer til dig er det vigtigste at jeg har plads rundt om dig hvor du sidder og at vi har et spejl og afsætningsbord ved os. Jeg har også brug for en stikkontakt til mine varmeredskaber og et godt lys. Ofte kan en stor/bred entré eller ved spisebordet være en god placering. 

Hvad nu hvis jeg ændrer mening og vil ændre min booking?

Du kan ændre din booking omkostningsfrit frem til 4 uger før brylluppet. Ønsker du at aflyse din tid mindre end 4 uger før, vil der være et afbudsgebyr på 50% af den bestilte behandling.

Hvornår skal jeg klippes og farves op til?

Det kommer selvfølgelig meget an på om håret skal være løst/halvt løst eller helt sat op, om håret skal klippes inden brylluppet. Som udgangspunkt, er det ikke nødvendigt med helt nyklippet hår hvis du ønsker en fuld opsætning. Ofte kan de ikke nyklippet spidser være mere samarbejdsvillige til en opsætning. Trænger dit hår alligevel til en klipning, anbefalder jeg at det gøres ca 1 -halvanden måned før brylluppet.

Skal dit hår være løst og evt med lidt bevægelse, synes jeg håret skal klippes op til, så du får et sundt smukt resultat på din dag. Ønsker du at få håret farvet inden brylluppet, kan dette sagtens gøres lidt tættere op mod brylluppet – ca10-14dage før. Her anbefaler jeg ikke at kaste dig ud i et helt nyt farvevalg, men holde dig til de nuancer som du plejer. Se mere om farvebehandlinger her.